Kunstmusens historie

Der var engang på en planet langt, langt væk en lille mus, der kedede sig noget så godt og grundigt. Planeten var grå, himlen var grå og musen selv, ja den var også grå. Den var helt alene i det store, grå univers. Men en dag fik den nok! ”Der må da findes mere end alt det grå”, tænkte musen. ”Et sted med masser af farver og friske, frejdige børn. Men hvor mon man kan finde sådant et sted?”
Og hvordan skulle den overhovedet komme væk fra planeten? ”Jeg må bygge en rask rumraket”, tænkte den. Så byggede den og byggede. I flere uger arbejdede den på en rasende raket, der nok skulle være til hjælp i musens søgen efter et festligt, farverigt sted at bo.
Den susede afsted i sin raket ud og ind mellem mellem forskellige planeter. Men ak, ingen af dem var det, som musen ledte efter.
Den første planet, musen kom forbi, var hvid som sne. Og der var helt, helt stille. Så stille at det var næsten helt uhyggeligt. ”Her er i hvert fald ingen børn”, tænkte musen. ”For hvor der er børn, er der liv og glade dage, og her er der helt, helt musestille. Nej, her er alt for stille, selv for en mus. Så jeg må hellere se at komme videre.”

   
         

Men ved den næste planet gik det ikke meget bedre. Denne planet var helt mørk og sort som kul. ”Her er godt nok bælgravendes mørkt”, tænkte musen. ”Her kan man jo ikke få øje på nogen som helst farver – kun det sorteste sorte mørke. Det er da jo ikke meget sjov ved”, tænkte musen og begav sig videre på sin rejse.
En aften hvor musen var rigtig træt, så den noget der hang ned fra en stjerne. Da den fløj tættere på kunne den se at det var noget med en masse flotte farver. Det var et halstørklæde! ”Nej, hvor er det bare pænt”, tænkte musen. ”Det må betyde, at jeg er på rette vej.” Så den bandt halstørklædet om sin hals og med nyt mod i sit lille musehjerte begav den sig videre på rejsen.
Så endelig efter mange, lange dages eftersøgning kom musen til et spændende, spraglet sted. En planet med masser af farver! Men der var et sted på planeten, der var mere farverigt end de andre. Det var den sydlige del af et lille land ved navn Danmark. Her kunne man se alle mulige farver på kunstmuseerne i  regionen, og der boede en masse friske og frejdige børn, der holdt så meget af farver, at de havde lavet en klub, hvor de rigtig kunne slå sig løs med de fede farver. Den klub kaldte de Børnenes Kunstklub. ”Nøj”, tænkte musen, ”den klub vil jeg gerne være med i!”
Børnene i klubben blev virkelig vilde med den begejstrede mus. Faktisk blev de så vilde i varmen, at de gjorde den til deres maskot. Musen blev forfremmet til kunstmus, og nu skulle den hjælpe alle de nye børn i klubben på vej, så de også kunne få en masse sjove og spændende oplevelser med flotte farver, mageløse malerier og skrupskøre skulpturer derhjemme, i børnehaven og på de ni kunstmuseer i regionen.
Og sådan gik det til, at musen blev til kunstmusen og alle børnene fik en ny ven.

   
         
Børnenes Kunstklub – et samarbejde mellem ni museer i Region Syddanmark